Tortellini med citron og svampesauce

Endnu en pastaret der er hurtig at lave. Retten er ret fed og et godt modspil vil være en god råkost med hvidkål.

Ingredienser:

  • 500 g tortellini (jeg vælger ostefyld eller spinatfyld)
  • 250 g champignon
  • 1 økologisk citron
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 3 1/4 dl madlavningsfløde
  • 1 knsp muskat
  • 3 spsk parmesan
  • Peber (evt. salt)
Sæt tortellinierne over i en gryde med rigeligt vand og evt. salt.
Rens champignon og skær dem i tykke skiver. Riv skallen fra citronen fint og hak hvidløget fint. Riv parmesanosten, så det er klart.
Smør og olie varmes, og champignon tilsættes. Efter et par minutter tilsættes hvidløg, citronskal og muskat. Svitses igennem og derefter tilsættes fløden. Varm op og tilsæt så parmesanen. Smag til med peber og vend de afdryppede tortellinier i.

Skriv et svar