Rødbedebulgur

Ingredienser:

  • 500 g rødbeder
  • 4 dl bulgur
  • Lidt olivenolie
  • 2-3 rødløg
  • 4 spsk kryddereddike
  • 50 g valnødder
  • 75 g grønne oliven med fyld (eller bare sorte oliven, hvis du er mest til det)

Rødbederne skal koges møre i rigeligt vand, i ca. 40-50 minutter. Bulguren koges med 6 dl. vand (bring i kog og skru så helt ned på laveste varme) i ca. 15-20 minutter. Når rødbederne er kogt, pilles de og skæres i små tern.

Løgene hakkes og svitses i olie i et par minutter. Rødbederne tilsættes, og steger med i yderligere et par minutter. Eddiken hældes over, og du kan evt. drysse lidt salt og peber på.

Valnødder og oliven hakkes.

Rødbede/løgblandingen vendes i den færdige (og stadig varme) bulgur, og valnødder og oliven drysses over.

Skriv et svar