Mexicansk inspireret aftensmad

Når der er familie på besøg hos os til aftensmad, kan det hurtigt løbe op i en del mennesker. Sidst var ingen undtagelse, der var vi 11, hvoraf de 4 var store teenagere.

Når jeg skal lave mad til mange uden at prisen eksploderer, skal der tænkes i mættende mad. Det lyder umiddelbart ikke videre spændende, men med det rette tilbehør kan helt almindelige hverdagsretter nemt piftes op.
Denne gang faldt valgt på et mexicansk tema over aftensmaden. Ikke at jeg har været i mexico nogensinde.

Menuen blev som følgende:

  • Chili Sin Carne – to varianter. Den største portion tilsæt 2 finthakkede chilier og en mindre portion lavet mildere i smagen til børn og sarte maver.
  • Salat med rødkål, majs og græskarkerner
  • En stor skål guacamole
  • Små skåle med fromage fraise
  • To store skåle med tortillachips
  • To skåle med salsadip
  • En stor gryde blandede ris
Derudover havde jeg i et anfald af nostalgi indkøbt forskellige mexicanske øl og limefrugter, hvilket i øvrigt viste sig at være en dyr fornøjelse.
Aftensmaden faldt i rigtig god jord, selv hos de kræsne teenagere, der først var ved at gå bagover ved udsigten til aftensmad med bønner og uden kød.

Skriv et svar