Madplan uge 2 – 2020

Madplan uge 2 – 2020

Endnu en uge, endnu en madplan. Denne uge går det hele amok igen, skole, arbejde, fritidsinteresser, you know the drill. Så er det ekstra godt at der er styr på indkøb og madplan.

Mandag:

Stegte polenta-skiver med svampesovs og salat. Min mor har givet os nogle pakker med polenta fra Aarstiderne, fordi de ikke selv får dem spist, det gør vi tilgengæld. Jeg skærer polentaen i skiver, pensler med all-roundkrydderi rørt op i lidt olie og steger dem. Laver en hurtig sovs af stegte svampe, krydderier og soyafløde, og smider en salat sammen af diverse grøntsager fra køleskabet.

Tirsdag:

Kartoffel-ærtedeller, kogte gulerødder, dampet broccoli og blomkål, samt råkost. De her ærtedunser fra Mia Sommer er bare alt for gode, og en stor-favorit hos alle her i huset. Jeg laver dem nok når jeg kommer hjem fra arbejde, så de bare skal lunes til aftensmaden. Der skulle gerne være et par stykker til yngstens madpakke også.

Onsdag:

Hvid lasagnesuppe – en ting du måske ikke vidste fandtes, men nu gør du, og du er nødt til at prøve den! Jeg bruger bare det pasta jeg lige har ved hånden.

Torsdag:

Linsecurry med brune ris. Denne linsecurry eller dhal er nem at smide sammen. Og jeg bruger sjældent frisk spinat, som regel smider jeg bare et par kugler frossen spinat i, det fungerer fint. Kog ekstra ris og frys en portion ned, de skal bruges til stegte ris i næste uge.

Fredag:

Bønnedunser i tomatsauce med fuldkornsspaghetti. Min egen opskrift på bønnedunser står på et slidt stykke papir i en mappe i mit køkken, så jeg har fundet en lignende opskrift til dig.

Lørdag:

Nachos. Og ikke bare nachos… Being vegans har vores nachos ikke set skyggen af ost, men er i stedet toppet med følgende: en tyk, cremet gul sovs baseret på sød kartofler, alm. kartofler, gulerødder, peberfrugt, gærflager m.v., krydret bønnemos, stegt tomat-quinoa, guacamole, tomater i tern, sorte oliven, jalepeños og koriander. Hele opskriften kan du finde i denne kogebog af Ellen Fisher og ellers kan du se opskriften i denne video. Du kan se et billede af retten på min insta her.

Søndag:

Sticky blomkål og hjemmelavede forårsruller. Måske noget råkost on the side.



Skriv et svar