Kartoffel/porrefad

Ingredienser:

  • 2 løg
  • 1 bundt porrer
  • 200 g champignon
  • 600 g kartofler
  • ½ dl. græskarkerner
  • 1-2 tsk tørret merian
  • 4 dl. grønsagsbouillon
  • Olivenolie

Løg hakkes, porrer strimles, champinon skæres i skiver og kartoflerne skrælles, og høvles til tynde skiver på et råkostjern.

Svits løg, porrer og champignon på en pande i olivenolie sammen med merianen i ca. 5-6 minutter.

Kom det i et ildfast fad, og drys grofthakkede græskarkerne over. Kom kartoffelskiver over, og hæld bouillon ved.

Bages i ca. 40-50 minutter ved 200 grader, til kartoflerne er møre.

Skriv et svar