Grønsager i stegeso
Dette er en nem ret, men skal i ovnen i min. 1-1½ time. Falafel passer rigtig godt til eller retten kan serveres alene med groft brød.

Ingredienser:
- 1 aubergine i store tern
- 1-2 squash i store tern
- 125 g champignon i kvarte
- 1 grøn peberfrugt i tern
- 2 selleristænger i skiver
- 2 løg groft hakket
- 2-3 fed hvidløg, groft hakket
- 1 ds. hk. tomater
- 2 dl. couscous
- 2 dl. bouillon
- Timian og oregano
- Salt og peber
HUSK at sætte stegesoen i blød i koldt en times tid før brug.
Det hele blandes og fordeles i stegesoen. Sæt den i en kold ovn og tænd på 160 grader, i ca. 1½-2 timer, alt efter ønsket konsistens.