Gado-Gado

Gado-Gado betyder noget med mix-mix og er en indonesisk ret, med masser af hurtigt tilberedte grønsager, der spise med en penautsauce til. Her får du min udgave, og det er selvfølgelig kun smagen der sætter grænser for, hvilke grønsager der bruges. Jeg bruger dem vi har i huset, hvilket som regel vil sige dem der er sæson for lige nu.

For ungernes skyld, bliver retten serveret med en skål fuldkornsnudler.

Ingredienser

  • Blomkål, skåret i skiver
  • Gulerødder skåret i små stave
  • Peberfrugter i forskellige farver, skåret i stave
  • Squash skåret i stave
  • Små brocoolibuketter
  • Sukkerærter

Find wokken frem og varm lidt olivenolie op i den. Start med de hårdeste grønsager og svits dem, portion efter portion. Jeg har et stort, rundt fad stående i ovnen (100 grader), som jeg hælder grønsagerne op på, efterhånden som de bliver færdige. Sukkerærterne til sidst, de skal nærmest kun lige se wokken.

Sæt fadet midt på bordet med skålen med peanutsauce og evt. en skål med sød chilisauce.

Skriv et svar