Vegetarisk moussaka med kartoffelmoslåg

En kødfri udgave af den græske klassiker. En salat med syrlige salatblad, løg, feta, tomat og oliven passer rigtig godt til denne tunge ret.

Ingredienser:

  • 2 store auberginer
  • 1-2 hk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 ds. hk. tomater
  • 2 spsk tomatpuré
  • Ca. 1 dl. gørnsagsbouillon
  • ½ tsk oregano
  • 1 tsk timian
  • Salt og peber
  • 700 g kartofler
  • 1 dl mælk
  • 10 g smør
  • 1 dl revet parmesanost

Skær auberginerne i skiver på langs og drys dem med salt for at trække væden ud. Lad dem gerne trække i 20 minutter.

Kog kartoflerne.

Svits løg og hvidløg til løgene er gyldne. Tilsæt tomatpuré, de hakkede tomater, bouillon og krydderier. Lad sovsen simre.

Rist auberginerne i lidt olie på en meget varm pande, et minuts tid på hver side.

Mos kartoflerne med smør og mælk, smag til med salt og peber, og rør parmesanosten i mosen.

Læg auberginer og tomatsauceskiftevis i et smurt fad, afslut med kartoffelmosen.

Bages ved 180 grader varmluft i ca. 20 minutter.

2 Comments Add yours

Skriv et svar