Thai curry

Ved at være klar til wokken
Ved at være klar til wokken

Jeg fik denne opskrift af en veninde, og den har været på menuen herhjemme mange gange siden. Det er en nem ret, og sørger man for at have rød karrypasta og kokosmælk i huset, kan man altid lige smide de grønsager man har i køleskabet og fryseren i retten. Derfor er denne ret perfekt til “nødløsninger”, hvis man har glemt at handle.

Ingredienser:

  • 2.3 fed hvidløg
  • 1 stor spsk rød karrypasta
  • 1 ds kokosmælk
  • 1 spsk soyasovs
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • ½ aubergine eller squash
  • 1-200 g grønne bønner
  • 2-3 gulerødder
  • 1 lille broccoli

Gør alle grønsagerne klar på forhånd: Auberginen skære i store tern. Er bønnerne fra frost, så læg dem i koldt vand og dryp dem af når de er optøede. Er de friske, skal de nippes. Gulerødderne skære i tynde stave. Broccolien deles i mindre buketter. Hvidløg hakkes fint.

Hæld olie i en wok og svits løg samt karrypasta i et minuts tid. Derefter tilsættes kokosmælk og en tilsvarende mængde vand (brug dåsen). Så røres soya, salt og sukker i, og saucens røres godt sammen. Tilsæt aubergine, gulerødder og bønner i retten, læg låg på og lad det simre ved middel varme i knap 10 minutter. Tilsæt så brocooli i et par  minutter inden servering.

Retten er god i sig selv, men det smager også rigtig godt med jasminris eller brune ris til.

One Comment Add yours

  1. Pingback: Madplan for uge 22

Skriv et svar