Pizza med blomkålsbund (uden mel)

Den "rå" pizzabund
Den “rå” pizzabund

Efter at været faldet over denne opskrift på en pizzabund lavet uden stivelse, kunne jeg næsten ikke vente på at prøve opskriften af. Vi syntes den blev ret god, men prøv det selv. Du får her min version af opskriften, som er ca. angivelser, håber at det går alligevel.

Ingredienser:

  • ½ lille blomkål
  • 2 håndfulde mandler
  • 1 god håndfuld revet cheddar
  • 1 fed presset hvidløg
  • Salt og peber
  • Oregano
  • 1 æg
Pizza med blomkålsbund (1)
Færdig pizza – tomatpuréen er ikke så brændt, som den ser ud 🙂

Først skæres blomkål i mindre stykker og kværnes i en foodprocessor, indtil det er findelt. Tag blomkålen op i en skål. Mandlerne skal også findeles i maskinen.

Begge dele røres sammen og hældes tilbage i maskinen, sammen med cheddaren. Tilsæt hvidløg og krydderier, til det hele er godt blendet sammen.

Hæld det hele tilbage i skålen, og saml det til en dej med et æg.

Forvarm en ovn til ca. 253 grader.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, tag det øverste af, og bag bunden ca. 13 minutter til den er lysebrun.

Derefter kan du tilføje fyld (jeg valgte af svitse lidt tomatpuré, som blev smurt ud på bunden. Derefter stegte champignon, skiver af parmaskinke og toppet med revet parmesan). Pizzaen skal bare lige bages til osten er gylden.

One Comment Add yours

Skriv et svar