Naan brød

Naan brød
Naan brød

Det er ret nemt at lave sine egne naanbrød, men det tager lidt tid at stege brødene. Jeg laver dem faktisk kun når vi får butter chicken, men jeg tror at jeg vil lave dem lidt oftere, for de smager rigtig godt.

Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra Heidis verden. Du kan krydre med det du har lyst til, jeg har brugt koriander.

Olieindsmurt dej
Olieindsmurt dej

Ingredienser:

  • 1 dl varmt vand
  • 1 dl yoghurt
  • ½ pakke gær
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk honning (flydende eller varmet)
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk bagepulver
  • Knap 400 g mel (durum eller hvede, du kan sagtens udskifte knap halvdelen med grahamsmel)
  • 1 dusk koriander
Naan brød på panden
Naan brød på panden

Bland yoghurt med vand og rør gæren i. Kom de resterende ingredienser i, og ælt melet i. Mærk efter hvor meget mel der skal i, dejen skal være samlet og blød, men ikke klistre til skålen. Når du er færdig med at ælte, så hæld lidt olivenolie i hånden og smør dejen ind i olien.

Dejen skal hæve overdækket i ca. 1 – 1½ timer.

Slå hurtigt dejen sammen, og del den i ca. 10 naanbrød (jeg brugte en lille pande).

Steg brødene på panden i olivenolie ved middelvarm temperatur. Ca. 4-5 minutter pr. brød, vendes undervejs.

5 Comments Add yours

  1. Pingback: Butter chicken
  2. Pingback: Madplan for uge 19

Skriv et svar