Kornotto med butternutsquash

En hurtigere og vegansk  udgave af denne opskrift

Ingredienser:

  • 1 butternutsquash
  • 2 rødløg
  • Olivenolie
  • Salt
  • 2-3 fed hvidløg
  • 250 g perlebyg og speltkerner, skyllet
  • 2½ dl hvidvin
  • 1 l varm grønsagsbouillon
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille

Tænd ovnen på 180 g. Skræl butternutsquashen, skrab kernerne ud og skær den i tern (ca. 2 cm). Skær rødløget i både. Vend begge dele i olivenolie i et ildfast fad. Det passer med, at det skal være i ovner i ca. 30 minutter, så er butternutsquashen mør. Mens det er i ovnen, kan du lave kornottoen.

Kornene er på panden, sammen med hvidløg og olie.
Kornene er på panden, sammen med hvidløg og olie.

Opvarm 1-2 spsk olivenolie i en sautépande, og rør finthakket hvidløg og perlebyg i. Vend rundt og rør i et par minutter. Tilsæt vin, bring i kog og lad det simre til vinen er fordampet.

Tilsæt en stor skefuld bouillon, og fortsæt med at tilsætte bouillon hver gang den sidste skefuld er opsuget/fordamper. Fortsæt indtil al bouillonen er brugt. Det tager ca. 40 minutters tid. Kornet skal være mørt, men gerne med let bid i, og blandingen sovset, endelig ikke for tør.

Vend butternutsquashen, rødløgene og friskhakket persille i.

One Comment Add yours

Skriv et svar