Fyldte peberfrugter med polenta og gedeost

Peberfrugt med polenta og gedeost (1)Man kan finde mange sjove opskrifter på nettet. Denne ret udspringer fra en opskrift på Realsimple.com

Ingredienser:

  • 4 store peberfrugter
  • 1 bdt. forårsløg
  • 1 lille dåse majs
  • 4 tomater
  • 1 løg
  • 1 del polenta til 4,5 dele vand
  • 100 g gedeost

Tomater halveres, det samme gælder peberfrugterne, og løget skæres i både. Alle dele kommes i et ildfast fad, med den overskårne side nedad. Bag grønsagerne i ca. 10 min. ved 225 g varmluft. Vend grønsagerne halvvejs.

Varm vandet i en gryde, tilsæt lidt salt, når vandet koger piskes majsgrynene i, lidt ad gangen. Den tykner efter ca. 3-4 minutter.

Polentaen blandes med majskerner, forårsløg skåret i skiver (gem lidt til servering) og noget af gedeosten. Fordel blandingen i peberfrugterne, og bag dem i yderligere 10 minutter. Ved servering drysses resten af forårsløg og gedeost over.

One Comment Add yours

Skriv et svar