Couscous med bladbeder og tomater

Denne opskrift fulgte med den nyeste kasse fra Årstiderne og er virkelig god. Jeg har glædet mig meget til bladbederne dukkede op, så jeg blev rigtig glad da de dukkede op i kassen foran min dør.

Opskriften siger 2 personer, men jeg synes der er rigeligt til 4 personer. Vi fik i øvrigt friske rødspættefileter til. Se her hvordan du panerer fisk.

Ingredienser:

  • 260 g couscous
  • 5 dl vand
  • Revet skal og saft fra ½ citron
  • 100 g løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • Ca. halvdelen af stænglerne fra en bladbede
  • 2 store tomater
  • Olivenolie
  • Salt og peber
Kom couscous i en skål, tilsæt 1 spsk salt, 2 spsk olie og 5 dl. kogende vand. Dæk skålen med film og lad den trække i 10 minutter.
Skyl bladbederne godt og striml dem. Hak løg og hvidløg fint. Sauter løg i olie på en pande, til de er bløde og klare. Tilsæt bladbeder og steg til de falder sammen. Krydr med salt og peber.
Skær tomater i tern. Brug en gaffel til at løsne couscousen og tilsæt citronskal, samt citronsaft. Vend bladbeder og tomater i.
Servér.

Skriv et svar