Burgerboller (velegnede til madpakker også)

Meget nemme og luftige boller, som vi bruger til burgere og madpakker. Der er til ca. 12 stk.

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 3 dl. lunken vand
  • 2 spsk. olie
  • ½ tsk salt
  • 3 dl grahamsmel (rugmel, fuldkornshvedemel eller hvad man nu synes)
  • Ca. 5 dl hvedemel (gerne hvid hvede)

Gæren røres ud i vandet, derefter tilsættes olie, salt og grahamsmel. Rør godt, og ælt resten af melet i til dejen slipper. Dæk skålen til og lad dejen hæve i 45-60 minutter.

Slå dejen ned og form den til boller, læg dem på en bageplade og tryk dem lidt ned. Lad dem efterhæve i et kvarters tid og pensl dem med mælk eller yoghurt/fromage fraise e.l. Drys med sesamfrø og bag i 22 minutter ved 180 gr varmluft.

Lad dem hvile på een rist i et par minutter inden de serveres til burgere.

5 Comments Add yours

  1. Pingback: Madplan for uge 6
  2. Pingback: Madplan for uge 1

Skriv et svar