Blomkål og hvidkålsgratin

Gratin er en nem måde at gøre lidt ekstra ud af grønsagsrester. I dette tilfælde havde jeg både blomkål og hvidkål, der skulle bruges, men du kan bruge de grønsager du har. Kogte grønsager fra dagen før gør sig også glimrende i en gratin, så behøver du selvfølgelig ikke forkoge grønsagerne. Du kan også sagtens tilsætte kødrester fra dagen før.

Ingredienser:

  • Et lille blomkålshoved
  • 300 g hvidkål
  • Ca. 2-300 g hytteost
  • 1½ dl. mælk
  • 3 æg
  • 1 spsk olie
  • Salt, peber og muskatnød
  • Rasp

Del blomkålen i små buketter og kog den i usaltet vand. Hak hvidkål groft og tilsæt kålen når blomkålen har kogt i ca. 7 minutter. Hvidkålen skal kun lige koge med i 3 minutter.

Rør hytteost, æggeblommer, mælk og olie sammen med krydderierne. Pisk hviderne stive.

Afdryp grønsagerne og vend dem i blandingen. Vend de piskede hvider i.

Hæld det hele i et smurt fad og drys med rasp. Bages i ca. 40 minutter ved 190 grader varmluft.

3 Comments Add yours

  1. Pingback: Madplan for uge 14

Skriv et svar